Familiejul og nytår i Fransk Polynesien

I månederne december-januar og februar har mine børn Florian og Rosa været med på togt i Fransk Polynesien. Her sker så mange ting hver dag og tiden føles knab, når der også skal være tid til hjemmeskoling, imellem hele viften af daglige aktiviteter her. Forhåbentlig vil billederne beskrive blot en lille smule af det hele.
Der er overraskende mange andre danske både her i Fransk Polynesien. En anden overraskelse er også at der er mange kvindelige sejlere og kaptejner. Det er sejt!
Her er heldigvis også en del familiebåde med børn. Det er virkelig hyggeligt for både vores børn og os forældre at tage på udflugter, standture, dykkerture, afholde middage, være til middage hos de lokale, lave legeaftaler osv. Dagligt besøger børnene hinanden, og når vi letter anker aftaler vi ruten med de andre både, så vi kan følges. Vi sender en tak for alle de gode fælles oplevelser sammen med @skjoldmoen @ohana_at_sea og alle de andre både vi har mødt.
Det er med vemod at denne del af vores togtplan snart slutter, når børnene om nogle uger skal tilbage til skole, familie og venner i Danmark.
Det har været en intens tid. Jeg husker ikke at have fulgt mine børns udvikling så tæt siden før-institutionsalderen. Hver eneste dag opstår der små momenter og sjove hjertevame minder, som jeg håber vi aldrig vil glemme…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »