Her er en lille opdatering fra vores bikiniliv hvor temperaturen hele døgnet er 26-29 C. Den seneste måned har vi været Julie, Nikolaj, Jakob og jeg, Thyra ombord. Sejlturen er gået fra Tahiti/Papete til Tikehau, og senere til Makathea og vi er nu på Bora Bora. I Tahiti var vi ufatteligt heldige at kunne fornye vores batteribank. Mange sejlere oplever ellers mange måneders leveringstid på reservedele, hvilket er et passioneret emne iblandt sejlere når de mødes. Fra Papete havde vi en perfekt sejlads til Tikihau hvor vi lavede bål på Fugleøen (og blev ædt op af mini-myg!) og hvor vi oplevede ‘Edens Have’. Edens Have er etableret af en kristen Kinesisk missionær, der i en åbenbaring forstod at han skulle starte en religiøs sekt med base her, i et af verdens mest afsides steder. Her lever de troende i økologisk selvforsynende balance med naturen. Frodigheden var imponerende at opleve. Det var tankevækkende hvor mange afgrøder de kunne høste, i stor kontrast til alle de øvrige atoller vi har set, hvoraf ingen andre har haft dyrkning, frugt og grøntsager. Dog bortset fra Raroiea, der lige som Eden, havde en lille bugnende have med alle tænkelige fine grøntsager og frugter, der med nænsomme hænder blev lagt i vores. Frugt og grønt er fine sager her! Vi har netop betalt 24 kr. for en peberfrugt og fx. et æble koster 18 kr. pr. stk. Her er vand og sol, men atollerne består af hårdt koralsand, og saltvandstågerne er temmelig hårde for alt andet end kokuspalmer.
Fra Tikehau sejlede vi til Makethea og fik en grundig rundvisning med inføring i atollens unikke historie. Omkring 1910-1960 var øen fuld af minedrift og havde 3000 indbyggere der arbejdede med indvindingen af fosfor, der af Franskmænendene blev solgt til Japans landbrugsdrift. I denne periode blev der gravet tudsinder dybe huller i øen (guiden sagde millioner af huller), hvilket gør at øen i dag står tilbage fuldstændig gennemperforeret med 40 meter dybe kratere, hvorfra tropeplanter kravler op i lyset. Halvdelen af øen er nu totalt ufremkommelig og minedriften er stoppet. Tilbage ligger sporene, maskinerne og togvogne fra forrige århundrede, og øen har nu kun under 100 indbyggere. Det var et dragende tilbageblik at få indsigt i. Turen bød også på spontan ukulelekoncert af guiden, der engang havde ejet en danseskole, en middag hvor vi spiste kokuskrabber for første gang (de er smukt ultramarineblå inden de koges), en uforstyrret klatretur og badning i en underjordisk drypstenshule, alene, på egen hånd i mørket. At kravle rundt og svømme i mørke, nede i jordens indre, var ret vildt.
Efter Makathea sejlede vi til Raiatea. På denne tur tog en voldsom regnbyge fat og flåede vores ellers sammenrullede sejl itu, trods det slet ikke var i brug. Vinden var 15-20 m/s, hvilket er ret typisk for en kraftig regnbyge her, men det blafrende sejl var ret stressende at få ned i mørke og det var rigtig ærgeligt at få flænset et godt gammelt sejl. Skipper klarede situationen til UG og der var ikke noget drama, ud over en afsindig blafrende larm, der lød som et lokomotiv igennem natten.
På Raiatea trekkede Nikolaj og Jakob op igennem en flod og badede i 3 vandfald. Dagen derpå to Julie, Nikolaj, Jakob og jeg på flodsejlads hvor vi både købte og fandt en del frugt, fik gekkoer der gemte sig i vores hår og så en botnisk have.
Nu er vi på Bora Bora, hvor vi primært har dykket, set eagle-reys, stingrays og vi har trekket op på bjergets 600m tinde. Vandreturen havde sværkedsgrad ‘experienced 4,6’ af 5 og tog os 5 1/2 time op og ned. Stort set hele turen gik næsten lodret opad, hvor man rapellede sig op og ned og gled rundt i regnskovens våde klipper, mudder, rødder og smat. Turen var mere klatrring end trekking. Vi fik en hel del battle-scars, men udsigten var det hele værd!
På Bora Bora cyklede vi også hele øen rundt, en tur på 32 km. På denne tur fik vi syn for de rigtig mange forladte turistresorts, der engang var luksus, men nu står i ruiner. Disse ruiner står side om side med store nybyggede luksusresorts. Det er desværre billigere at bygge nyt, frem for at renovere de eksistrende resorts. De fleste øer og atoller er privatejede, hvilket ikke altid er gået den bedste vej for naturen. Samtidig ligner det ikke at de store pengesummer der strømmer rundt omkring turismen forplanter sig ud i det lokale liv, der meget ligner livet på de øvrige afsides og næsten ubeboede atoller i Fransk Polynesien.
Vi tjekker nu ud af Fransk Polyneisien og bevæger os imod nye lande og kulturer. Næste stop er et af verdens mindste lande Nuie med kun 1600 indbyggere og der efter til Tonga og så på sidste del af dette togt til Fiji.
Vi håber I vil følge videre med på rejsen til Niue, Tonga og Fiji her via hjemmesiden….
Vil du gerne sejle med os, så tjek nærmere info om vores togter.
Vi har i alt 3 store kahytter og samlet plads til at være max. 6 personer ombord.
Skriv et svar